Mine bekymringer

Hvad er det for et retssystem vi har, når systemmet beskytter dem som bryder loven, og lader gernings manden bestemme, hvornår det passer denne person bedst at holde møde om den hjælp der skal tilkomme sine offere. Virken vores system, når systemmet lønner den som bryder loven, bare fordi man ikke har fastsat en strafferamme for det brud der er begået.

Er det okay at skyde først, at optrappe konflikter og komme med beskyldninger, som kan ødelægge en andens ry og omdømme.Dette er nogen af de spørgsmål jeg har til hele vores nuværende samfund, spørgsmål, som ingen ønsker at svare på, eller at stå ved.

Jeg er forældre til 5 børn, de 3 af dem er idag over 18, og derfor ikke hjemmeboende, men de 2 mindste på 9 og 12 år er havnet i en slem klemme, som vores system ikke formår at hjælpe, som systemmet er i dag.

vi har en statsminister, som kalder selv børnenes minister, som er stolt af vores nye familierets hus, som skal tænke mere på børnenes tarv, og ikke så meget på den juridiske del, hvor børnene skal komme først, eller det siger man ihvertfald, desværre er det bare ikke sådan det forholder sig, siden vi er gået fra statsforvaltningen og over til familieretshuset, er ventetiden blevet længere, svar tider på flere uger, 10 til 12 uger for at kunne få et møde , og presset for medarbejderne blevet i familieretshuset blevet større, de kan simpelthen ikke følge med, og når medarbejder bliver presset for hårdt, så opstår der fejl, fejl som kan få fontalte konsikvenser, for de pårørte som stoler på systemmet.

Beslutninger om samvær er blevet flyttet over i retssalene fra statsforvaltningen, i et system som i forvejen er stærkt belastet, hvor vi snakker beramnings tider på 4-6 måneder før en evt. straffesag kan komme for en dommer.Jeg blev i år skilt, da min ægtefælle ikke længere ville vores forhold,efter 12 år, det forgik ved at jeg modtog en digital mail i eboksen, om at der var blever søgt om seperation, vi boede sammen på det pågældende tidspunkt, så jeg blev meget overrasket.

Men dette var kun en begyndelse, en begyndelse på mit nok værste år i hele mit liv.

14 dage for inden havde vores barn på den gang 11 år, været til kontrol på sygehuset, her blev det bragt på banen, at der skulle være forgået vold i hjemmet mod den mindste på den gang 8 år. 4 måneder for inden, en bekymring som var så slem at overlægen så sig nødsaget til at skrive en underretning, på det der var blevet fortalt, men venter af lige vel 12 dage med at lave den færdig og sende det til kommunen, fordi det ville min daværende ægtefælle gerne havde, og da overlæge har kendt og følget os i længere tid, var hun ikke så bange for, at jeg skulle havde slået vores børn.

Da kommunen modtager underretningen sender de en medarbejder ned på børnenes skole og snakke med dem begge 2, på samme tid. Herefter melder de hændelsen til politiet, som kun kan gøre en ting, og det er at fortag en afhøring af børnene og den mistænkte, dette sker 18 dage efter kommunen har snakket med børnene i skolen, i mellemtiden, er min ægtefælle og jeg i Statsforvaltningen, for at snakke samvær og bopæl på børnene.

Mit oplæg er en 7/7 ordning, da jeg mener er børn har ret til begge forældre, og ikke skal bekymre sig om hvor og hvem de skal vælge i mellem, og det er også mit forslag at vi “forældre” kan bo i vores fælles hus 7/7 indtil huset er solgt, så på den måde kunne børnene blive i deres vante rammer. dette vil min ægtefælle ikke være med til, og mener at jeg bare skal flytte ud af huset, hvilket jeg ikke mente var rimeligt. En månede senere sidder vi på kommunen, kommunen skal igang med en paragraf 50 undersøgelse (Denne undersøgelse har kommunen 4 måneder til at afslutte), her fortæller min x-ægtefælle så at vedkommen har brug for at gå til en psykiater, en som kan hjælpe med at sætte hverdagen i kasser, så man kan overskue hverdagen, og at det er meget vigtigt, nu hvor man skal til at være alene forældre. En halv anden månede efter besøget i statsforvaltningen, i mens jeg er på arbejde, modtager jeg en email, hvor der står:

Hej xxxxx Jeg vil først og fremmest fortælle dig at børnene har det godt. Jeg har valgt at tage Børnene ud af den daglige tumult og give dem den fred og ro de så hårdt har brug for.Al kontakt til mig fremadrettet forgår via min advokat, som kan kontaktes på følgende;

AdvokatJxxxx Bxxxx

Vxxxxx vej 5

7000 Fredericia

Direkte tlf: xxxxxxxx

og så ruller sagen.

Nu er jeg mistænkt, og derfor skyldig indtil andet er bevidst, for tvivlen skal komme barnet til gode.

Efter en lille månede er jeg nede og hente børnenes lægejournal, og her kan jeg læse, at begge børn har været ved læge 5 dage for inden, og begge børn er småt spisende, har diarre og er psykisk presser grundet den sitiuation som de befinder sig i. Jeg kontakter derfor min advokat, og vi bliver enig om at give min ægtefælle den midlertidlige bopæl, på betingelse af, at børnene kommer tilbage i skolen, så de kan få noget hjælp, og komme hjem til nogle vante rammer. der gik så yderelig 6 dage får børnene kommer tilbage og begynder i skolen, så de har været “under jorden” i 5 uger, 5 uger hvor min x-ægtefælle har sat vores børn under unødvendigt pres.

Da børnene starter i skolen igen, går der ikke længe før skolen ser sig nødsaget til at sende en bekymrings underretning til kommunen, her står der bl.a.:

Efter xxxxs tilbagekomst fra det længere fravær iagttager vi følgende:- xxxx taler meget om, at han er bange for xxr. xxxx beskriver, ”hvordan han skal holde øje med, at xxr ikke kommer, for xxrer psykisk syg.” – xxxx taler med sine klassekammerater om, at han skal gemme sig i frikvartererne, og kammeraterne hjælper ham med at gemme sig. xxxx forklarer, at de skal gemme sig, så xxr ikke kommer og tager ham. – I uge 12, da xxxx var i SFO for første gang i længere tid, brugte han meget energi på at sidde i vinduet og holde øje med parkeringspladsen. Adspurgt af stuens pædagog kunne han forklare, at det skulle han, fordi xxr ikke måtte komme og tage ham med. Vi har hidtil kendt en dreng, der var glad for begge sine forældre. Han modtog dem med begejstring og var glad for at tale om dem.Denne ændring i xxxxs adfærd bekymrer os.

Ind til nu, har min x-ægtefælle udblevet fra alle møde som kunne hjælpe vores børn, det værende Familieretshuset , skolen eller kommunen, men efter de er kommet tilbage begynder ægtefællen at deltage i enkle møder med kommunen og kun sammen med sin advokat.

Da min x-ægtefælle nu har den midlertidlige bopæl, nægter hun at der må være samvær, og familieretshuset, som selv skriver: hvis I ikke kan blive enig om samvær med børnene, så KAN vi træffe en afgørelse her om, den mindste afgørelse vi kan træffe er fredag til søndag fra kl. 16 til 16 hver anden weekend.

Så jeg søgte selvfølgelig kontaktbevarende samvær, hvor til Familieretshuset svarede: Vi vil på nuværende tidspunkt ikke fastsætte kontaktbevarende samvær .

Der er i dag gået 10 måneder, og jeg har stadig ikke haft samvær med mine børn, kommunens paragraf 50 undersøgelse er stadig ikke afsluttet, og mødet om samvær i familieretshuset, har min ægtefælles advokat fået lov til at aflyse, og det er til trods for at vi har været i retten om bopæl, hvor retten ikke ville træffe en afgørelse, men der imod har lavet endnu en underretning, hvor de er bekymret for børnene.

Retten skriver: xxxx opleves værende en lille, urolig dreng med en høj arousel. Han er usikker i kontakten til os voksne. Han medvirker i samtalen – understøttet af en positiv motivation og en given fast struktur. Han fremstår socialt noget umoden og optaget af forhold, der vedrører de voksnes verden. Han er ikke nuanceret i sine følelsesmæssige beskrivelser, men meget detaljeret omkring faktuelle forhold. Beskrivelsen af hans xxr sker ikke på et børneniveau og ikke med udgangspunkt i egne oplevelser. xxxxs livsverden er påvirket af holdninger, som han har overtaget fra andre. Det er tydeligt, at xxxx bærer på en skrøbelighed og har brug for at finde tilbage til en børneverden, hvor forhold der vedrører forældrene og deres uenigheder ikke fylder i dagligdagen. Umiddelbart må der tages udgangspunkt i, at xxxx er meget involveret i xxrs forhold – xxxxx tanker og følelser. Han har således indtaget en position, hvor han hurtigt kommer til at tilgodese andres ønsker og forventninger og således kommer til at tilsidesætte sine egne behov.

xxxxx er fysisk alderssvarende udviklet. Hun opleves værende en pige, der gerne vil medvirke i samtalen. Hun er meget optaget af detaljer og hendesbeskrivelse af xxr – som en forsigtig type – kan tolkes som om hun gerne vil beskytte xxr. Og således kan hun komme til at påtage sig en beskytterrolle og et ansvar, sidstnævnte bør forvaltes i voksenregi. Bemærkningen om, ”før xxr blev helt vild voldelig” uddyber hun ikke, men oplyser, at hun gerne vil tage imod en undskyldning fra xxr, for det som hxn har sagt til hende.

På baggrund af børnesamtalernes indhold må der rejses en bekymring for xxxx og xxxxxs trivsel og udvikling. Forholdene bør nærmere afklares, så børnene kan komme tilbage til en børneverden, der giver rum til trivsel, sundhed og udvikling

Da Familieretshuset aflyser mødet, som var planlagt 12 dage efter retten, der bl.a. skulle behandle min ansøgning om samvær, skrev de at de ville vende til med et nyt møde snarest, her er så det de vender tilbage med:

Kære xxxxx xxxxxxxx xxxxxxxx

De er blevet indkaldt til et møde med henblik på familieretlig udredning i Familieretshuset. Vi har bestemt, at aflyser mødet, fordi den anden forældre ikke har mulighed for at deltage. I stedet indkalder vi dig til et nyt møde.

Dette møder ligger så først inde i næste år, altså om mere end 2 måneder. Så jeg spørg bare, er familieretshuset blevet bedre, er det børnene der bliver tænkt på, hvor er barnes tarv, og burde man ikke som minimum i gang sætte overvåget samvær. Skal man belønnes for at belaste sine børn, at lægge dem under psykisk pres (psykisk vold), skal man belønnes for at gå under jorden, skabe unødvendig konflikter, og nægte at samarbejde, fremmedgøre den anden forældre ved at nægte samvær? for det er sådan vores system er skruet sammen i dag.

Hvad sker der hvis denne forældre bliver erklæret uegnet som forældre, og den anden er blevet gjort til et monster, hvor skal børnene så hen, skal de bare tabes, og puttes ind i vores system, og blive til endnu en belastning for samfundet.

Det skal måske også lige tilføjes at begge forældre er i en forældre kompetence undersøgelse, og der er ved at blive lavet psykologisk udredelse på min “x-ægtefælle”.

Eller er det måske bedre at vi vender bøtten, og gør forældrene opmærksom på, at hvis I ikke kan blive enig om samvær med børnene, så kan familieretshuset, bestemme hvor børnene skal havde bopæl, og de vil tage udgangspunkt i hvem der mindst ønsker konflikt, og mest ønsker samarbejde, så tror jeg at langt flere skilsmisser vil blive løst på en mere nobel måde, og i børnenes favør.

Ved godt at det ikke kan løse alle konflikter, men der vil lige pludselig være en gulerod for at løse konflikten, frem for at blive belønnet for at skabe konflikten, og derved mærke børnene for livet.

“En pædagog fortalte mig engang, han opdrage altid klubbens børn ved brændemærkning fra hans cigaret, da undersøgelser har vist at så glemmer børnene det aldrig“

sarkasme kan forkomme….