Før i tiden troede jeg vi havde et godt og retfærdigt retssystem, som hjælp os med vores rettigheder, og som kæmpede for at sandheden kom frem, at man var uskyldig indtil andet var , at man ville forsøge at undgå at dømme uskyldige.
Det er desværre bare ikke det som er tilfældet i min sag. Her er der ingen som tage ansvar, man har mere travlt med at beskylde, fralægge ansvar og skubbe lort en videre.
Alle har berøring angst, man vil gerne sige hvad man mener, men tør ikke sætte det på skrift.
Min seneste erfaring er fra vores byret, hvor dommeren citerer mig for noget jeg ikke har sagt, dette gør jeg efterfølgende opmærksom på, og beder retten om at ændre mit udsagn til det jeg rent faktisk siger, jeg mener, det burde ikke være så svært, der er jo lydoptagelser i retten.
Dette vil dommeren ikke, hans forklaring er at jeg får mulighed for at forklare mig i landsretten. Men hvis jeg ikke engang kan regne med at retten retfaktisk høre på hvad det er jeg siger, og bare selv kan skrive efter deres egen velbefindende hvad de synes jeg siger, hvad skal vi så bruge vores retssale til. Det er jo ikke fordi jeg bede om at dommeren ændre hans dom, jeg vil bare citeres for det jeg siger.
Desuden så vil det komme til at stå i vores arkiv historie, så gør det da ordentligt. Det er mit eftermæle